Gode råd til et sundere indeklima

1. Luft ud

Luft ud med gennemtræk mindst 3 gange om dagen i 5-10 minutter – især om vinteren og lige inden sengetid. Gennemtræk fjerner tre gange så meget af den indendørs forurening som ét vindue. Du kan med indeklimakortet tjekke, om du trænger til lufte ud.

2. Åben døren til børneværelset

Lad døren til børneværelset stå åben om natten. Især når flere børn sover på samme værelse, fordi der så dannes mere CO2 og fugt, hvilket kræver mere frisk luft.

3. Undgå at tørre tøj indendørs

Når du tørrer tøj indendørs skabes der fugt, som bidrager til udvikling af skimmel og mug. I stedet kan du hænge tøjet til tørre udenfor
eller bruge en tørretumbler.

4. Brug emhætte ved madlavning

Emhætten er især vigtig, hvis du steger og rister. Det er også en god ide at lufte godt ud efter bagning i ovn.

5. Stearinlys

Det anbefales, at du bruger stearinlys med omtanke eller helt undgår dem.

6. Bad

Luft grundigt ud efter du har været i bad.

7. Varme/temperatur

Det er bedst at holde den samme temperatur i alle rum i hjemmet. Temperaturen må ikke være lavere end 18 grader.

8. Rengøring

Det er en god ide, at gøre rent mindst en gang om ugen, da mange kemiske stoffer ophobes i støv.

9. Luk døren

Hold døren lukket til kælder og andre rum, der kan være fugtige.
©2024 Copyright Tjekditindeklima ApS
Website af: Kontrast CPH
Handelsbetingelser & persondatapolitik